Den dysfunktionelle gruppe

Når en ledergruppe, et arbejdsteam, en projektgruppe eller lignende ikke fungerer optimalt, er fastlåst i gamle mønstre eller ikke løser deres opgaver tilfredsstillende – er der ofte behov for at tilføre ny inspiration og arbejde med gruppen eller teamet.

Et udviklingsforløb for en sådan gruppe vil ofte omfatte en række vigtige værktøjer og redskaber, som vi har erfaring for virker og er vigtige i arbejdet med grupper. Alle forløb tager udgangspunkt i at erfaring og teori eksemplificeres med konkrete cases og kobles til konkrete udfordringer i netop jeres gruppe.

Udgangspunktet for vores arbejde med grupper er:

  • En gruppe har sit eget liv med egne mekanismer og dynamikker, hvorfor vi arbejder konkret med udgangspunkt i jeres gruppes situation, opgave og udfordringer.
  • En indsigt i gruppe- og organisationspsykologi øger din evne til at lede, navigere og intervenere effektivt. Derfor sikrer forløbet at du får denne indsigt og den nødvendige støtte til at omsætte dette til handling i hverdagen og i gruppen.
  • En viden om ubevidste processer og det der foregår på forskellige niveauer, under overfladen i grupper, mellem grupper og i organisationen som helhed, er centralt for at udvikle dine og jeres handlemuligheder. Du får metoder til at håndtere disse processer, som er vigtige for at du og I også fremadrettet bevidst skal kunne agere på disse niveauer når grupper skal udvikles.
  • At supplere det teoretiske organisationspsykologiske fundament med evidensbaserede undersøgelser og dermed sikre sammenhæng til hverdagen.
  • Sammen med ledelsen indkredser og konkretiserer vi behovet og designer den bedst mulige proces, derefter støtter vi ledelsen i at gennemføre de nødvendige forandringer, det vil sige få arbejdet omsat til virkelighed i organisationen.
  • Forløbet kan således være egentlig kompetencegivende gennem undervisningsdage, det kan bestå af en facilitering af en udviklingsproces for udvalgte ledere og medarbejdere, eller det kan være konkret arbejde i den enkelte gruppe.

Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vore konsulenter.

61380616


Da vi oplevede udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, løste Synergi opgaven med indsigt, dyb faglig forståelse og et forløb specielt designet til vores organisation og dens udfordringer. Konsulenterne motiverede medarbejderne og fik dem til at involvere sig i de vanskelige emner.  Forløbet gav specifik læring i forhold til udfordringerne og samtidig personlig udvikling til medarbejderne så vi i dag står meget stærkere i forhold til fremtidige udfordringer.

Eva Bertelsen, Leder Hørsholm